Priser & Booking

Standardpakker (Hvis du ser denne side på IPAD, så vend til højformat, eller vises siden ikke korrekt – vi arbejder på sagen)

Herunder finder du vores standardpakker, som henvender sig til både flyenthusiaster og helt uerfarne gæster, som ønsker at prøve kræfter med vores simulator. Her vælger du hvor lang tid du vil bruge i cockpittet, mens programmet for selve oplevelsen sammensættes i samarbejde med flyveinstruktøren på selve dagen. Når du har valgt dit produkt og afsluttet købet, vil du indenfor 24 timer modtage en email med dit boardingkort, som skal medbringes når du ankommer. Tiden booker du her på siden under Booking. Du behøver ikke booke med det samme – alle Boardingkort er gyldige i 12 måneder.

Ønsker du at købe oplevelsen som gavekort, så husk at skrive navn på både giver og modtager i bemærkningsfeltet ved betaling.

30 Minutter - 1 pers.

Den hurtige vej ind i cockpittet, til en introduktion til at flyve en Boeing 737. Efter en 15 minutters briefing får du 30 minutters flyvetid i simulatoren, hvor du lærer det grundlæggende om instrumenter og styrefunktioner, samt får prøvet både at starte og lande.  På trods af den lidt korte tid vil instruktøren sørge for at sammensætte et program som giver dig den størst mulige oplevelse.

kr. 999,00

60 Minutter - 1 pers.

Den mest populære pakke, da den giver god tid til at opleve verden fra cockpittet. Med en fuld time i simulatoren kan man nå flere udfordringer, som eksempelvis landinger i flere forskellige lufthavne eller prøve instrument anflyvning i dårligt vejr. Man kan også vælge at lave en flyvning fra en lufthavn til en anden, hvor man opererer flyet som man gør det i et luftfartsselskab og dermed opleve pilotens arbejde.

kr. 1.499,00

90 Minutter - 1 pers.

Med hele 90 minutter i simulatoren har man god tid til at forsøge sig på flere udfordringer – lær først de grundlæggende færdigheder og i slutningen af sessionen kan du evt. forsøge dig på en anflyvning til en af de svære lufthavne i verden at lande i – måske en tur ned gennem de Østrigske alper til Innsbruck, en af de flotte anflyvninger til en græsk ferieø  – mulighederne er uendelige.   

kr. 1.999,00

120 Minutter - 1 ell. 2 pers.

Premiumpakken på 120 minutter kan naturligvis købes af en enkelt gæst som vil have masser af tid til flyve verden rundt og forsøge sig på flere forskellige udfordringer, men er specielt designet til at kunne deles deles med et familiemedlem eller ven/veninde, hvor I kan skiftes til at indtage kaptajnssædet, og konkurrere om at blive dagens pilot, eller udfordre hinanden.

kr. 2.499,00

Gruppe Arrangement

Skal herre- eller tøseklubben på tur, så book et gruppe arrangement på 3+ timer, hvor alle deltagere (max 6 personer) får lov til at indtage kaptajnssædet efter tur, og i skarp konkurrence med de andre deltagere, kan vise hvem der er King eller Queen of the Skies! Når man ikke selv sidder i sædet, kan man følge med enten i selve simulatoren eller på TV skærmen i briefinglokalet, hvortil der live streames.

kr. 3.499,00

TILKØB / OPGRADERINGER

Opgradering 30 min

Hvis du allerede har et boardingkort, men gerne vil opgradere/supplere med 30 minutter ekstra. Tilføj til kurv, skriv dit certifikatnummer i bemærkninger og gennemfør køb, så sender vi et nyt boardingkort.

kr. 500,00

Opgradering 60 Minutter

Hvis du allerede har et boardingkort, men gerne vil opgradere/supplere med 60 minutter ekstra. Tilføj til kurv, skriv dit certifikatnummer i bemærkninger og gennemfør køb, så sender vi et nyt boardingkort.

kr. 1.000,00

Diverse tilkøb

Brug denne til at betale for special aftaler / tilkøb. Under udtjekning sættes antal varer til beløbet som skal overføres.  

kr. 1,00